Cafe Hack gæster Hornbæk, Kurbadet
Så kom dagen, hvor Søren Dahl gæstede Hornbæk med Cafe Hack. Jeg havde selv den store fornøjelse at være med fra morgenstunden, hvor Søren gjorde sig klar til at lave dagens optagelse, som blev lavet tidligere på sommeren d. 10. maj 2014
Kl. 06.30 startede vi dagen op med en løbetur langs vandet, hvor vi talte om livet, alle dets gaver, forhindringer og ikke mindst udfordringer. Dette interview vil komme senere. Vi sluttede turen af med en tur i de friske bølger. Det havde jeg ikke lige regnet med.
Efterfølgende tog alle til Cafe Hack studiet, som denne gang var på Kurbadet, med fuldt hus.
Det var en oplevelse at være med Søren på job. Han “valsede” igennem dagen, som det var noget af det mest naturlige for ham at tale med alle disse mennesker, der gæstede hans studie. Det virkede som en leg og ikke som det arbejde, hvor der i virkeligheden er brugt dage og indimellem uger på forberedelserne. Han nærmest lå ned i stolen, mens han hyggede sig igennem dagens interviews og ikke mindst gav han den fuld gas og underholdning til publikum, Mette Blomsterberg, Ilse Jacobsen og Christopher.
Dagen har været med smil, god energi, og interessante samtaler. Hvis du har lyst til at høre mere, så kan du læse mit interview med Søren Dahl i et senere indslag
[new_royalslider id=”6″]
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!