Så gjorde vi det igen i Hornbæk…. 770 hoppede i havet på Store Badedag.

Så gjorde vi det igen i Hornbæk…. 770 hoppede i havet på Store Badedag, som var arrangeret af Hornbæk Turistforening.

Foto Susanne Buhl - store badedag Hornbæk 2016-9697-2 .  Se filmen her. YOUTUBE

I år havde vi i anledning af De danske hospitalsklovne ´s næsjonaldag klovnenæser.

Foto Susanne Buhl - store badedag Hornbæk 2016-9471

Et godt initiativ med næser sponsoreret af vores lokale lirumlarumleg.

Foto Susanne Buhl - store badedag Hornbæk 2016-9615

Torben Sørensen var på stedet med sin Drone så det hele kunne vises i TV-lorry – tak til Torben. Se optagelsen her.

Foto Susanne Buhl - store badedag Hornbæk 2016-9657

Livredderne i Hornbæk  er på pletten og hjælper altid, når der er store event igang på stranden.

Foto Susanne Buhl - store badedag Hornbæk 2016-9630

 

Alle billeder fra dagen kan du se her – HUSK hvis du bruger dem at gøre det med omhu – tak.

[new_royalslider id=”24″]

 

Så blev dagen afholdt med stil:

Ny rekord for Store Badedag

Foto Susanne Buhl store badedag- løb i 2016

Underrubrik:

Hornbæk manifesterede sig igen i år, som Danmarks skønneste badeby med rekordfremmøde på Store Badedag, der i år for tredje gang blev afholdt på Hornbæk Vestre Strand. Liseleje tog imod udfordringen fra Hornbæk, og kom godt fra start, men var langt fra sejren.

 Det var så heldigt, at Hornbæks Store Badedag, der blev afholdt den 24. juni på Hornbæk Strand, i år faldt på Danske Hospitalsklovnes Næsjonaldag. Legetøjsbutikken Lirum Larum Leg havde derfor sponsoreret klovnenæser til alle – hvilket ikke blot gav arrangørerne fra Hornbæk Turistforening og deltagerne mulighed for et godt grin i en god sags tjeneste,  Det var også en  måde, at optælle, hvor mange næser, der var mødt op for at fejre sommerens komme og åbne badesæsonen.

Foto Susanne Buhl - store badedag Hornbæk 2016-9471

I år var det tredje gang i træk, at hornbækkerne stillede op for deres by, men det var første gang det skete i perfekt sommervejr. De to tidligere år har deltagerne trodset vejrgudernes rasen. Derfor var det også dejligt, at kunne konstatere at endnu flere end tidligere mødte op i år.

I alt 770 næser blev der uddelt – og så var der endda mange, som ikke nåede at få en næse. Men pyt, 770 var stadig ny rekord.

 

Margrethe og Mary talte ned

Årets Store Badedag blev noget helt særligt, da selveste ”Dronning Margrethe og Kronprinsesse Mary” mødte op for at stå for nedtællingen. Bag det royale ydre hos damen med den store sommerhat, cigaretrør og gravhund i snor og hendes  praktikant, den sporty prinsesse med cap og solbriller  gemte sig formand for Hornbæk Vinterbadelaug og kasserer i Hornbæk Kirkes og Sogns menighedsråd Aase Kjær Rald samt kirketjener Lone Bregning, også kendt fra butikken Krusemynte i hovedgaden. Sikkerheden tog ”Årets Hornbækker”, cheflivredder John Mogensen, sig af i samarbejde med sine dygtige medarbejdere.

Foto Susanne Buhl - store badedag Hornbæk 2016-9432

Hornbæk Almost Stars – velvilligt sponsoreret af Café Hornbæk Strand, bød gæsterne velkommen med levende musik i det hvide sand ved iskiosken. Café Hornbæk Strand lokkede også med gratis vodkashots til de første 100 voksne deltagere med behov for at drikke sig lidt mod til. Iskioskens ejer Bichoy, der sidste år blev ’Årets Hornbækker’ havde travlt med at servere grillspyd, is og forfriskninger.

Foreviget til lands, til vands og i luften

Selve det store øjeblik, hvor de mange hundrede fremmødte i alle aldre løb i vandet blev foreviget til lands, til vands og ikke mindst fra luften. Fotograf Torben Sørensen havde sendt sin drone i luften og fik optaget det betagende syn, hvor de mange hundrede mennesker løber ud i det krystalklare vand, i en video som blandt andet blev vist på TV2 Lorry samme aften. Også Helsingør Dagblad og Frederiksborg Amtsavis dækkede begivenheden flot.

TV-lorry –  Se optagelsen her.

Som de fleste hornbækkere vil vide, startede traditionen med Store Badedag tilbage i 2014, hvor Hornbæk blev udfordret af Skagen. Skagen troede sig sikre på sejren med 273 badende, men blev slået af 735 tapre hornbækkere, der på trods af en mindre storm gik i vandet. Hornbæk udfordrede så Klitmøller, men på trods af, at de kalder sig Cool Hawaii, opgav de på forhånd. Sidste år mødte 756 op i et vejr, der heller i ligefrem udsatte nogen for solskoldningsrisiko. Og i år overgik hornbækkerne som nævnt igen sig selv.

301 i vandet i Liseleje

I Liseleje var selvtilliden helt i top, da tre skønne damer i bolsjestribede badedragter med Alice Skaubye i spidsen tog imod Hornbæks udfordring, da optællingen af badende hornbækkere var gjort op. De kæmpede da også bravt for det i Liseleje, som havde fået byens forretningsliv til at bakke arrangementet, som fandt sted lørdag den 2 juli kl. 10.30, op med Store Badedags-tilbud og annoncer i lokalpressen. Det fik lokket 301 badegæster i vandet. Flot start, men langt fra nok til at true Hornbæks førerposition.

Men Liseleje giver ikke op og er frisk på at gentage konkurrencen til næste år – for ligesom i Hornbæk, var det en oplevelse, der kaldte smilene og det gode humør frem hos de fremmødte – på trods af at mørke skyer og truende regn.

Ædel dyst gentages i 2017

Hornbæks sammenhold og kampånd er også blevet noteret andre steder, så der er lagt op til ædel dyst igen til næste år, måske ikke bare mod Liseleje, men også andre badebyer. Og til det er der jo kun for Hornbæk af sige: Kom bare an!

På Hornbæks Turistforeningsvegne er Lotte Lund og Susanne Buhl klar til at arrangere Store Badedag igen i 2017. Gode ideer og forslag til næste år modtages på Hornbæk Turistforenings Facebookside ”Hornbækturistforening”.

Se dejlig film Lavet af Stig Jægerlund – KLIK HER

 

Af Susanne Buhl og Lotte Lund

I pressemeddelsen blev der skrevet før event:

Arrangørerne fra Hornbæk Turistforening forventer også i år, at hundredevis – gerne tusinder – af friske hornbækkere og badegæster i alle aldre vil møde op og hoppe i havet præcis kl. 17 fra byens vestre strand, der hvor man finder ishuset Sunspot.

 – Det bliver et fantastisk. Selveste ”Dronning Margrethe og kronprinsesse Mary” har lovet at komme klippe snoren kl. 17. Det skal opleves, siger Susanne Buhl og Lotte Lund.

 Det hele startede i 2014 med en udfordring fra Skagen. Hornbæk tog udfordringen op og bankede med 737 deltagere Skagens sølle 232 vinterbadere i stor stil. I 2015 fejrede Hornbæk så igen Store Badedag og igen mødte mange hundrede deltagere op.

 Alle er velkomne til det, der har udviklet sig til lidt af en folkefest. Tilmelding er ikke nødvendig, men man er velkommen til at gøre det på facebook-begivenheden ”Store Badedag 2016”. Det sidste vil arrangørerne sætte pris på af hensyn til den praktiske planlægning.

Store Badedag er i forvejen en dag fyldt med gode grin, og det er jo sundt for både krop og sjæl. Hvis vi samtidig kan støtte et godt formål, så bliver det jo ikke meget bedre. Legetøjsbutikken Lirum Larum Leg har doneret i alt 1000 klovnenæser, og vi håber, at det slet ikke er nok, siger arrangørerne Susanne Buhl og Lotte Lund fra Hornbæk Turistforening.